Som den eneste danske elev nogensinde modtog billedkunstneren Vilhelm Bjerke–
Petersen (1909–1957) undervisning af Kandinsky og Klee på den berømte Bauhaus
skole i Dessau i Tyskland i året 1930–1931. Efterfølgende gjorde hans erhvervede kunst–
teoretiske viden ham til en ledende figur i udviklingen af den moderne og abstrakte
kunst i Danmark. Bjerkes kunstneriske spændvidde var stor, og som fuldbåren surrealist
skabte han sig i 1930erne et imponerende internationalt netværk af kollegaer i hele
Europa. Hans format som både kunstner og tilrettelægger af udstillinger og tidsskrifter
var af afgørende betydning for dansk kunstliv.
Som kunstner deltog Bjerke–Petersen blandt andet på de store surrealistudstillinger
i Europa i 1930erne og 1940erne, og hans malerier blev, i lige grad med kollegaen
Wilhelm Freddies, beslaglagt i 1936 af de engelske toldmyndigheder, der anså dem for
stødende. Derudover udstillede han blandt andet på MoMA Museum of Modern Art
og Museum of Non–Objective Art, det nuværende Guggenheim Museum, i New York.
I 1943 flygtede Bjerke–Petersen sammen med sin daværende hustru, kunstneren Elsa
Thoresen til Sverige. Her fortsatte han i begyndelsen sit surrealistiske virke men
begyndte snart at bevæge sig kunstnerisk i retning af et mere abstrakt billedsprog.
Bevægelsen væk fra surrealismen og mod abstraktionen med de rene, spændte linjer
kan ses som en glidende overgang og blandt andet aflæses i den her udbudte samling
af malerier fra årene 1943–1949. Fra det store og delikate silhuetmaleri over de mørke
lærreder, blandt andet med en kvindes sensuelle læber og krop, til den rene abstraktion
i Erövring av rymden fra 1949.
Typisk for Bjerke–Petersen lod han sig ikke begrænse af materialer og udtryk. Det
udbudte keramiske fad fra hans samarbejde med fabrikken Rörstrand i 1951–1952 viser
en kunstnerisk sprødhed, som han ubesværet var i stand til at overføre til leret.
I efteråret 2020 kunne den første retrospektive udstilling i Sverige i nyere tid med
Vilhelm Bjerke–Petersens arbejde opleves på Mjellby Konstmuseum.
Johan Zimsen Kristiansen, konsthistoriker