Den danske kunstner Wilhelm Freddie (1909–1995) regnes ikke uden grund
for skandinavisk surrealismes enfant terrible. Skandalerne med politiets
beslaglæggelse af hans surrealistiske kunstværker og en dom og fængsels–
straf for pornografisk virksomhed er velkendte. Freddie introducerede
danskerne for surrealismen allerede i 1930 og snart deltog han sammen
med de øvrige danske surrealister på de store udstillinger i ind– og udland:
København i 1935, London i 1936, New York 1936 og Paris i 1938 og 1947.
I lige grad med kollegaen Vilhelm Bjerke–Petersen kom Freddie på grund
af sin kunst i tyskernes søgelys under besættelsen af Danmark og måtte
i 1944 flygte til Sverige, hvor han blev indtil 1950. Efter krigen bevægede
hans stil sig i de følgende år gradvis væk fra det surrealistiske, det choker–
ende og makabre, provokationen, og mod et mere stofligt, næsten kødeligt
og også ekspressivt maleri, men med en vedblivende interesse for krop og
anatomi. Freddie var fra barnsben bekendt med dette særlig stofområde
qua sin fars arbejde ved Patologisk Institut på Københavns Universitet. Den
kunstneriske udvikling hos Freddie kan meget fint fornemmes i spændet
i de her udbudte værker – fra den sene surrealistiske komposition fra 1949
og frem til en ny og meget sanselig, nærmest rå fornemmelse for maleriet
i værkerne Nögne og tragiske kroppe fra 1957 og Nordisk nat fra 1958.
Helstøbt lægger maleriet Kvinde, løve, hjul og bouilloner fra 1954 sig et
sted midt imellem.
I den danske kunsthistoriker Jens Jørgen Thorsens udgivelse ”Modernisme
i dansk malerkunst” anes både Nögne og tragiske kroppe og Nordisk nat på
et fotografi fra Freddies udstilling i Kunstnernes Kunsthandel i København
i 1959. I sin ledsagende tekst skriver Thorsen blandt andet, at på udstill–
ingen ”fløj billederne rundt i lokalet og havde duft. Hvert værk var opkaldt
efter sin parfume”.
Et lidt mere kuriøst indslag i den fine samling af Freddie–værker udgøres af
et objekt uden datering og signatur. Helt i surrealismens ånd spændte
Freddie over mange medier, hvilket også indbefattede kjoler for Carli Gry,
scenografi, film, vinduesdekorationer i stormagasiner og offentlige
udsmykninger.
Johan Zimsen Kristiansen, konsthistoriker